ThiSofOli
Et stueopdræt af British Shorthair
ForsideOm osVores katteKillingerBilledgalleriGæstebogKontakt os
Forside

Velkommen til ThiSofOli 

Et mindre stueopdræt af British Shorthair

Vores katte lever sammen med os inde i huset med adgang til frisk luft, hvis de ellers selv vil.
De bliver dagligt leget og kælet med af vores tre ældste børn på henholdsvis 3, 5 og 6 år, så de må siges at være børnevante.

De voksne katte kan til tider være lidt reserverede, når det kommer over dem, mens killigerne fra dag 1 har været vant til at blive håndteret af børn -selvfølgelig med voksen guidning!

Vi regner med at få et par kuld killinger om året.
Det er vigtigt for os, at killingerne vokser op i vores nærhed med daglig håndtering af såvel børn som voksne. Vi mener, at det er opskriften på at skabe harmoniske og velafbalancerede killinger, der er vant til livets gang i et hektisk men trygt hjem.

Sundhed er i højsædet, hvorfor vores katte er regelmæssigt dyrlægetjekkede og vaccinerede foruden får ormekur ved behov og selvfølgelig scannet fri for HCM og PKD før avl.
Vi fodrer desuden med kvalitetsfoder, da vi mener, at det er med til at fremme sundheden.

Vi er medlem af Racekatten, BB-klubben (Specialklubben for British og Burmeser) og Silverkatten.